
Dette er ASTA, OhNothing og Johnas-K’s første showcase i deres talentudviklingsforløb ved MudMusic.
OhNothing
OhNothing er en analog elektronisk duo bestående af søster og bror – Annika (Vokal + MicroKorg) og Jesper (Moog, Sequencer, Trommemaskine og Guitar).
Som så ofte mellem søskende er opvæksten blevet delt på godt og ondt. På trods af
mange forskelligheder, har der altid være en fælles interesse for at undersøge det
skæve og det anderledes – samtidig med at den fælles passion for musik, altid har
været der. Det har ført til mange forskellige musikalske konstellationer, i
undersøgelsen af forskellige musikalske genrer. At finde hinanden musikalsk har
således været en rejse ad omveje i mange forskellige musikalske projekter – hver for
sig.
Da søskendeparret endelig valgte at forene kræfterne blev det i en electro-punk
duo, med fokus på skarpe minimalistiske synth-riffs og punktet vokal. Efter en
håndfuld koncerter begyndte udtrykket at ændre sig, og siden dannelsen har bandet
igennem tre selvproducerede EP’er bevæget sig over på den alternative pop-scene,
og i dag er der tydelige referencer til til shoegaze/dreampop (Beach House,
Cromatics, Cocteau Twins m.fl.) og alternativ elektropop (XX, The Knife, MGMT,
M83, Electric Youth m.fl.).
I sensommeren 2021 udgav OhNothing deres debut EP på Glorious Records, som
udover de to singler Timebomb og On Repeat indeholder to yderligere numre:
Forget Me og As The Screen Turns Grey.
Live er OhNothing ikke bange for at holde fast i et minimalistisk udtryk. Ofte er
sangene båret af sequencer, moog og trommemaskine, men indimellem får
sangene også lov til blot af stå tilbage med en nøgen guitar og Annikas vokal. Men
ligegyldigt udtryksform er målet at skabe et univers, som drager med lækre bass
synth riffs, smukke lag af synth flader og melodramatisk guitar.