
LUCER
Københavnske LUCER er tilbage med 2. album “Ghost Town”, som er opfølgeren til succesalbummet ”Bring Me Good News” fra 2016. Albummet sikrede LUCER 2 års entens tournévirksomhed i hele Europa, samt distribution af albummet til det Japanske marked.
LUCER har med sine over 250 livekoncerter på samvittigheden og et solidt aftryk på den europæiske rockverden, skabt grobund for at bide sig fast i den danske og internationale rockscene. Blandt andet samarbejdet med den danske rockhelt Mike Tramp har været med til at sikre denne position. Det er da også på de store scener i ind- og udland at LUCER har opnået deres ry som et gedigent, men også fandenivoldsk liveband – der sikrer en fantastisk oplevelse hver gang.
Med den nye lyd, og 200 km/t tilgang til rocken, har LUCER sat sig for at leve op til deres spåede placering som det bedste rock-act Danmark har set de sidste 10 år. I foråret 2017 var LUCER hovedrollerne i en omfattende tv-kampagne for Royal Beer hvor også bandets sang “Midnight Sun” udgjorde soundtracket.
“Ghost Town” er blevet til i samarbejde med Thunder & Lightning Music, som tidligere er kendt for at arbejde sammen med bla. Jacob Dinesen på hans anmelderroste debut. Hertil har Danmarks metalguru Tue Madsen bidraget til det færdige mix, for at opnå en solid kombination af rock, og en moderne massiv bund med catchy pop-tilgang til musikken. Denne unikke indgangsvinkel til rockproduktionen er et billede på hvor LUCER er på vej hen med deres musik og rockfans i hele verdenen kan godt glæde sig til det kommende album fra danske LUCER.
Kvartetten LUCER består af brødrene Lasse og Anders Bøgemark på Bas, sang og guitar, samt Kristoffer Kristensen og Jonathan Nørgaard på guitar og trommer.
2019 planerne for LUCER er spækket med europæisk tournévirksomhed, festivalkoncerter i Skandinavien, og singleudgivelser fra ”Ghost Town”.
TIGER/SWAN
TIGER/SWAN bevæger sig lige under radaren, på den danske musikscene. Dette til trods for airplay i USA, koncerter i Japan, reklamespots til VM 2018 på TV2 og TV2Sport, samt festival jobs og gode streaming tal, uden et stort selskab i ryggen.
Gruppens univers efterlader et internationalt musikalsk udtryk, og dette er ikke uden grund, da ambitionerne er store, dog langt fra indfriet endnu, og de musikalske scener som bandet har betrådt, tæller både Danmark, Japan og USA indtil flere gange.
Medlemmerne tog for få år siden guitarerne på ryggen, drog til den amerikanske vestkyst, spillede hvor de kunne komme til, testede deres materiale, og selvom alle havde sagt, at de intet fik ud af at banke på døre hos pladeselskaberne, så kunne selv dét, ikke få dem til at droppe ideen.
Ydermere bevidner bandets samarbejder også om det høje ambitionsniveau, da det tæller navne som Jim Scott (Red Hot Chili Peppers, Foo Fighters), Søren Balsner (Mads Langer, Jacob Dinesen) og Ben Carey (Lifehouse, Savage Garden).
“Turene til USA har lært os sindssygt meget. At stå foran et totalt ukendt publikum, som ingen forventninger har, er fantastisk. Om det er på en scene, eller på et gadehjørne, foran en butik eller ved et busstoppested – Vi har lært at nyde det, lige så meget som en “hjemmebane” koncert”, siger forsanger Andreas. “Og så har vi lært meget mentalt, musisk og menneskeligt, på vores ture til USA. Da en af vores gode venner, fortalte hvad han betalte i husleje for studie/øvelokale og kontor, var vi ved at falde ned af stolen. Vi spurgte hvad der skete, hvis han havde en dårlig måned – Failure is not an option, sagde han. Den samtale har fulgt os siden”.
Lydbilledet i TIGER/SWAN bærer præg af den legesyge, og den stærke tilgang, som gruppens tre medlemmer har til musikken – her udforskes i genrer og blandes, når der arbejdes hårdnakket efter at finde “sangen”. En seriøsitet som også kommer til udtryk, når de akkompagneres af trommer og bas live, og leverer en energifyldt og “lige-på” performance hver gang. Et live ry, som også har skaffet gruppen opvarmnings tjanser hos bands som Carpark North, Dúnè og Electric Guitars.
Det sidste år, efter bandets første udgivelse, er det gået stærkt – alle gruppens tre singler er gået direkte ind på New Music Friday samt flere andre Spotify playlister. På charten, Denmark Viral 50, var singlen “Love Me (Like You Used To)” at finde i flere uger. De har gæstet både større og mindre festivaler, musikken er brugt i TV, og gruppen er godt bud på det næste navn, der kunne få lydbølgerne udover de danske grænser, mere end de allerede har haft.
Henover sommeren 2018 indspillede gruppen ny musik, med producer Christoffer Stjerne (HERO). Der er skruet på knapperne, og man er ikke i tvivl om, at det er et projekt som for alvor er ved at få luft under vingerne. De nyindspillede numre er ikke udgivet endnu, men I kan godt glæde jer til den energiske popsang “Novocaine”, den Michael Jackson/Prince inspirerede groovy “You Got The Style”, og den kommende dybfølte ballade “Flames”.
TIGER/SWAN består af Andreas Neiiendam (vokal), Stefan Thorsen (Lead Guitar), Christopher Østergaard (Guitar), og live udvides gruppen med musikerne Niclas Them (trommer) og Gustav Pyndt (Bas).