Fastpoholmen

Fredag d. 09/03-2018

Fastpoholmen

+ The Skavengers

Forsalg: 80,- (ekskl. gebyr)

Dør: 100,- kr.

 

 

#SilhuetKoncert
Denne koncert er en del af vores #SilhuetKoncerter.
#SilhuetKoncerter er koncerter, der i forskellige grad definerer os. #SilhuetKoncerter viser i høj grad, hvem vi er som Spillested. #Silhuetkoncerter er musiske fyrtårne gennem 2018, og du vil blive præsenteret for både ny og kendt musik.

 

Denne #SilhuetKoncert er med Fastpoholmen

 

Fastpoholmen musik er en farverig buket fra nær og fjern, med alt fra kalimba til fællessang. Folk, reggae, elektronisk, indie og jazz, alle genre hører til i Fastpoholmens musik. Musikken vokser ud af sangskriver og komponist Adam Fastholms fine afro-nordiske, melankolske melodier og ofte ganske mangesidede kompositioner. Adam er dansk, men voksede op i Sverige. Sammen med sin kusine, sanger Dawn Fastholm, grundlagde han Fastpoholmen i København i 2007.

 

I juli 2010 udgav Fastpoholmen deres debutalbum “En Stund” ved det nydannede pladeselskab Free Kids Records, der har til huse på Nørrebro i København.’

 

”En stund” blev genudgivet i 2011 og høstede efterfølgende mange gode anmeldelser. Det førte bl.a. bandet til Spot festival og en hel del koncerter både i Danmark og det sydlige Sverige.

Sangen “Himlen” blev stemt ind i toppen af “Det elektriske barometer” på P3 og forblev i toppen i 10 uger. Sangen “Min kära” var den mest spillede sang på dansk P6 i maj 2011 og magasinet Urban udnævner ”En Stund” til et af årets bedste albums i 2011.

 

Fastpoholmen startede som en duo, men da pladens succes begyndte at give flere og flere koncerter, kom flere band-medlemmer til, og på Roskilde Festivals Pavillon Stage 2011 præsenterede Fastpoholmen sig for første gang som et 8 mands band.

 

Fra da af bestod Fastpoholmen, ud over Adam og Dawn, af Thomas Fløe Nielsen, Kristoffer Sidenius, Jay Habib, Trine Trash, Kristian Rinck-Henriksen og Anders Juhl Nielsen.

 

I 2013 kom Fastpoholmens andet album “Andas In” endelig på gaden. Nu også officielt i Sverige. Albummet fik glimrende anmeldelser i alle medier og denne gang blev udgivelsen også ledsaget af nogle stærke musikvideoer til singlerne, ”Över”, ”Tron” og ”Springer”, der underbyggede sangenes udtryk.

Sommer og efterår 2013 spillede Fastpoholmen ca 30 koncerter, mest DK, men også “Putte i Parken”, og på “Øland Roots” i Sverige. En Anmelder beskriver i “Hallå Kalmar ”Fastpoholmen spiller et mix af genrer som selv om det lyder mærkeligt på papiret, i virkeligheden lyder helt genialt”.

I november 2013, vandt ”Andas in” en Danish Music Award for årets bedste danske world musik album.

 

Vinteren og foråret 2014 havde Adam samlet sange til en lille EP. Udgivelsen bærer navnet ”Mumin” og omfatter 6 kraftfulde sange, der spænder fra intime afro/ folkesange til de mere mørke og indadvendte elektroniske sange.

Fra november 2014 til november 2015 blev Fastpoholmen streamet worldwide over 800.000 gange og dette på trods af at der ikke er udgivet noget nyt materiale i perioden.

 

Sommeren 2015 byggede Free Kids Records og Fastpoholmen et midlertidigt studie under Det Ny Teater i København. Her blev de 11 numre til bandets seneste album ”Drömmer du?” (2016) indspillet.

 

 

The Skavengers

Vi lever I en verden fyldt til randen med indiebands uden en sag, Dj’s der snylter på andre musikeres kreativitet og generiske popdivaer. I den verden prøver The Skavengers at bevæge sig gennem musikindustrien, som en varm kniv der skærer sin vej gennem smør, med deres energiske og tempofyldte ska og punkrock. Vi bringer festen fra 1999 tilbage til verdens ska, reggae og punkrockhungrende publikummer.

 

The Skavengers er den nye bølge af punkrock og ska, der startede som en krusning på overfladen i 2009 i Odense. Siden da har de spillet mange koncerter i både ind-og udland. Enhver slags scene er blevet indtaget, fra små private fester til koncertsteder som Posten i Odense, Underwerket i København, Rockmaskinen på Christiania og på masser af forskellige festivaler ladet over. I 2016 blev deres debut album en realitet og blev udgivet på cd, vinyl og diverse streaming platforme.

 

Bandet henter deres inspiration fra bands som Sublime, NoFx, Mad Caddies og Reel Big Fish, men de arbejder fortsat på at tage nye musikalske veje og genopfinde sig selv og genren.

 

Med ni år på bagen arbejdes der forsat på nyt materiale og så længe publikum danser, forsætter The Skavengers med at levere musikken!

 

 

 

 

 

 

 

 

Arrangementet og Kansas City er støttet af:

By- og Kulturforvaltningen, Odense Kommune

odense-musikudvalg_logo_pos  kunstfonden_logo_small

Nyheder Se alle
13. april 2018

Stort tillykke til Timur der vandt Tinderbox Band Battle på Kansas City i går aftes.

 

Se mere her: https://www.tv2fyn.dk/artikel/tinderbox-band-battle-sidste-vinderband-fundet

Nyhedsbrev