Plekter Metal Tour

PLEKTER METAL TOUR

Til november præsenterer Plekter 3 hårdtslående bands i 3 landsdele. Oplev det dystre NORD fra Odense, de progressive talenter i Odd Palace fra København samt det tungt groovende Royal Deceit fra Skanderborg.

 

 

NORÐ – spiller progressiv melodisk groovemetal med højoktan energi, stor spændvidde og en stærk vokal i front, der spænder fra ren vokal til scream og dyb growl.
Det er tungt, det er groovy og har elementer af thrash og doom metal tilsat en skovlfuld død og en knivspids folk. Et dystopisk tekstunivers om den menneskelige dekadence fuldender oplevelsen.

 

ODD PALACE – holder med kærlighed for det energiske og det kaotiske den progressive rock i live i Danmark. På scenen overrasker de altid, når de med deres vanvittige indlevelse udsætter publikum for deres højenergiske shows. Deres brændstof er at efterlade dig fuld af energi og lyst til at høre mere. Kom og oplev et anderledes eksperiment udført af dygtige musikere, hvis gruppedynamik er stærkt medrivende!
“They exploded in a sonic inferno, that never lost momentum from the beginning till the end. Words can’t describe what I have witnessed. You need to experience this psyched-band live!” 4,5/5 Metaladay.dk


ROYAL DECEIT – genopliver nu-metallen med deres blanding af alternativ metal og metalcore. Musikken præges af intensitet, passion og kaos, med smukke omkvæd, hårdtslående vers, og ryg-brækkende breakdowns! Ifølge Devilution kan deres lyd minde om 36 Crazyfists og Slipknot kombineret med mere core-orienterede bands som Killswitch Engage.
Når bandet spiller live er der altid fuld knald på, og publikum får ikke lov til at stå stille. Garnet svinges, og ryggen får ingen hvil, da headbanging er et krav! Bandet har altid givet sig selv 100 % på scenen, og har den opfattelse at musikken ikke blot skal høres men føles.

Nyheder Se alle
30. oktober 2017

Der er udsolgt af stande til loppemarkedet 5. nov.

 

Vi glæder os til at se en masse standholdere og gæster fra kl. 10 – 16.

Nyhedsbrev