Showcases: Oplev årets MudCrew! Pt 2

Oplev MudMusics første MudCrew live til deres showcases den 2. og 9. november på Kansas City / Denmark!

Aftenens MudCrew består af:
TrailerPark:Jesus
Bound By Law
We Are What’s Left (tidligere Midlands)
Halcyon Hope

—-
AFTENENS PROGRAM:

19.00 Dørene åbner – fri entré!
20.00 TrailerPark:Jesus
21.00 Bound by Law
22.00 We Are What’s Left
23.00 Halcyon Hope
—-

Husk også de første showcases den 2. november! Mere info lige her: https://www.facebook.com/events/2103153513310139/


MERE OM AFTENENS BANDS:

TrailerPark:Jesus er et pop-/rockband, hvis mission er at udbrede dansksproget lyrik. Lyrikken præsenterer et utilsløret syn på virkelige menneskers liv i provinserne og på landet – de triste skæbner, modgangen og de ulykkelige slutninger, men også sammenholdet, håbet og viljen til at stræbe efter et bedre liv. Fandenivoldsk og uden omsvøb udfolder musikken sig i et univers af klagende sang og oprørsk guitarspil indkapslet i et pulserende og rodfæstet sammenspil, hvis ultimative mål er at overrække en arv af klassisk rock og implementere den i en moderne og nutidig kontekst. Ubetinget glæde og ulykkelig melankoli – velkommen til TrailerPark:Jesus.

Bound by Law er et af de mest interessante navne på den danske americana-scene. Med deres egne ord er de “et jysk band, som spiller amerikansk country, der handler om Mellemøsten.” Det er en succesfuld sammensætning, som vækker både dansk og international opmærksomhed. Bound by Law rejser således til USA i slutningen af oktober, hvor de spiller som nominerede ved Texas Sounds International Country Music Awards. Desuden var Bound by Law nominerede til Odense Live Prisen 2017 i kategorien Årets Talent for den succesfulde udgivelse af albummet Supermajor og for at vise internationalt potentiale.

We Are What`s Left (tidl. Midlands) er et melodisk, feststemt, mangfoldigt, sjovt og veloplagt band, som spiller groove pop – eller de spiller i hvert fald pop! Vel at bemærke, den slags catchy popmusik, som er helt umulig ikke at synge med på. We Are What`s Left tror på, at god musik & god stemning er byggestenene for en god fest og lige præcis sådan en fest er We Are What`s Left mand – eller skal vi sige band, for at levere. Efter to EP`er er We Are What`s Left nu i gang med at færdiggøre deres debutalbum, som vil komme på gaden i 2019. Alt imens arbejdet med albummet skrider frem, kan man møde We Are What`s Left rundt omkring i landet, hvor de spiller koncerter med entusiasme, dygtighed og store smil på læberne.

Halcyon Hope har 2 udgivelser med i bagagen, og er altid leveringdygtige med et inddragende liveshow. Ud over egne headlinershows har bandet bl.a. spillet support for de amerikanske emo-rock legender Bayside, de spanske pop-punkere i Daylight samt nationalt for blandt andet Tim Christensen og Go Go Berlin.
Bandets seneste album har i de seneste måneder høstet virkelig gode anmeldelser fra rundt omkring i verden og er blandt andet blevet benævnt som: “the very best emo/rock album produced by a Danish band to date” af Rockfreaks.net. Efter nogle veloverståede tours sydpå i Europa spiller Halcyon Hope udvalgte shows hen over forår/sommer i Danmark i forbindelse med promotion af bandets seneste albumudgivelse ONWARD TO FRACTURE TOWN.

Nyheder Se alle
11. oktober 2018

Kontoret holder lukket for personlig henvendelse i uge 42.

 

Forventet nedetid på internettet

Tirsdag d. 16. okt. Fra kl. 07.00 til 09.00 forventes internetforbindelse afbrudt på Kansas City pga. en opgradering af forbindelsen.

 

Forbindelsen forventes genetableret senest kl. 09.00.

 

Vær opmærksom på at I muligvis skal genstarte jeres udstyr for at få forbindelse igen.

Nyhedsbrev