
Corona trygge koncerttiltag
Kun siddepladser. (Unummererede pladser)
Bordservering
Tidlig start (kl. 20.00)
Ved dørsalg har vi skema til kontaktoplysninger liggende klar til frivillig udfyldelse, for brug ved smitteopsporing.
Store mængde håndsprit og god afstand.
Ingen garderobe, tag din jakke med op i salen og hæng den på din stol.
Alle medarbejdere bliver sprittet af og proppet i mundbind.
Dørene åbner kl. 19.30
Crown The Beast
“Crown The Beast er bestemt en magt i det odenseanske metalmiljø, og de får vist hvorfor” – Radon Metal Magazine.
Efter en hårdtslående og turbulent opstart, med hurtig succes og flere udskiftninger i lineup’en, har Crown The Beast fundet deres lyd og bemanding. Deathgroove som de kalder det er udviklet fra deres melodiske modern-death begyndelse, der med tiden har bevæget sig mod en mere oldschool kerne. Der har konstant været et fokus på groove og harmonisering, hvilket er hjørnestenene for deres take på deathmetal.
Crown The Beast består af frontman Jason Campbell (As We Fight, Destroyerboy) på vokal. Lars Von Løvendal (Grimmthurs, Until Denial) og Søren Rønnebech Grønning på Guitar. Jens Moseholm (Annominus, Owl King) på bas samt Christoffer Leth (Terrorpy, Black Tritonus) på trommer.
Efter at have fundet stort momentum gennem 2019, med shows på både Tinderbox og Spot festival, blev hele kulturverdenen sat ud af COVID-19 pandemien. Crown The Beast har dog brugt tiden væk fra scenerne på at færdiggøre materiale til deres kommende debutalbum. Forvent et brag af et startskud, når bæstet bliver sluppet løs på publikum og lytterne!
Terrorpy
Terrorpy spiller dødsmetal af egen skuffe, for missionen er at lave musik som bandmedlemmerne selv gerne vil høre det. Det er klamt og drypper med alskens væsker man kan få ud af, og ind i, et menneske, og trioen fokuserer især på at levere solide riffs og hastige trommer, mens de samtidig holder lyden så simpel som muligt. En guitar, en bas, et trommesæt og en mikrofon, alt sammen krydret med en stor portion misantropi og kærlighed til body horror. I forbindelse med deres deltagelse på Hell Comes Around III skrev Metalized: ”[Terrorpy] er helt klart værd at holde øje med, og giver gerne de helt tunge dødsmetal bands kamp til stregen, når de lægger det hvide snit med hammer og mejsel.” Den hammer og mejsel bliver medbragt i form af Terrorpys første fuldlængde, som udkommer dette efterår!
Arrangementet og Kansas City er støttet af:
By- og Kulturforvaltningen, Odense Kommune

