
Dørene åbner kl. 20:00
Svenske SKRAECKOEDLAN er en tung blanding af progressiv og psykedelisk stonerrock med lyrisk udspring i nordisk folklore og science fiction. I februar 2019 udgav Skraeckoedlan konceptalbummet ‘Eorþe’ i samarbejde med sci-fi-forfatteren Nils Håkansson, der havde skrevet en historie specifikt til pladen, hvor et Lovecraft-inspireret mysterium udspiller sig i 1920’erne. Oven på udgivelsen af ‘Eorþe’ drog bandet på en omfattende turné, og nu er turen kommet til Odense.Odenses lokale fuzzrockere,
DE FORBANDEDE, er snart klar med et nyt album, ‘Menneske’, som opfølger til det anmelderroste album ‘Den Evige Nat’ fra 2017. Mon ikke at aftenens koncert byder på smagsprøver derfra. På ‘Menneske’ vil De Forbandede levere en ny samling af solide, syrede fuzzrock-anthems med en lyd, der har rødder i bands som Black Sabbath og Monster Magnet, men er umiskendeligt De Forbandede.
VESTJYSK ØRKEN er kærlighed til støvet fuzz og rytmisk kaos. En rumvandring på en øde, iltforladt og fremmed planet. Det er ørkenrock med rødder i 70’ernes kraut og prog med et lyrisk univers med inspiration i gamle horror- og sci-fi-film.Arrangementet og Kansas City er støttet af:
Statens Kunstfond & By- & Kulturafdelingen, Odense Kommune, Odense Musikudvalg
Arrangementet og Kansas City er støttet af:
By- og Kulturforvaltningen, Odense Kommune

