Deadnate

Support: Feather Mountain + GALGE
3. marts 2023 kl. 20:00:00
Forsalg: 110 kr. (inkl. alt) Dør: 130 kr.
Dørene Åbner: 19:30

DEADNATE er topaktuelle med deres debutalbum ‘The North Sea’, der er selvproduceret og selvskrevet. ‘The North Sea’ viser et mere ambitiøst og progressivt band frem. Albummet er allerede blevet taget godt imod af både dansk og international presse. Thomas Treo fra Ekstra Bladet skriver: “Kvartettens akrobatiske samspil, radbrækkende breaks og arsenal af riffs er sat kompetent sammen” og Keld Rud for Gaffa: “The North Sea er et vellykket debutudspil, der viser fire dygtige musikere, som arbejdsomt bevæger sig ud på et ambitiøst ærinde.”

Det unge band er nu klar til at indtage Danmarks scener med nyt og mere modent materiale. De to forsangere Kenneth Kejlstrup og Simon Juul gør DEADNATEs lyd helt unik og giver musikken en meget bred vifte af udtryk og følelser.

 

FEATHER MOUNTAIN
Den københavnske prog metal-kvartet FEATHER MOUNTAIN blev dannet af brødrene Andreas (bas og growl/kor) og Christian (trommer) samt Mikkel (vokal) i 2017, og blev siden fuldendt af Jens (guitar og kor) i 2018. FEATHER MOUNTAIN har fra starten arbejdet målrettet på at skrive musik, der forener metalmusikkens vildskab med drømmende alternativ rock. Som bandnavnet FEATHER MOUNTAIN illustrerer er netop kontrasterne og nuancerne centrale for orkestret, som søger at sætte lyd og billeder på tilværelsens dualisme og kompleksitet i hele sin musikalske totalitet.

 

GALGE er metal der slår din kæbe af led sekunder inden du selv ville have tabt den på gulvet. Drengene i GALGE har tidligere gæstet spillestedet, og beviste ud over enhver tvivl, at de er en del af fremtiden for metal i Danmark.