M. Rexen

2019/11/08 kl. 21:00
Forsalg: 100 kr. (inkl. alt) Dør: 120 kr.
Dørene Åbner: 20:00

M. Rexen har i løbet af et år etableret sig som en af Danmarks mest interessante nye artister. Med to albumudgivelser har han imponeret og udfordret både anmeldere og lyttere.


Han har på samme år haft tre singler i radiorotation, han er landet på forsiden af iByen og han har indtaget både Hotel Cecil og Vega med kæmpe succes.

M. Rexen og hans band – the human shields – kalder deres genre wild style. De leverer live et uforudsigeligt og medrivende show båret af stor musikalitet og kærlighed; kærlighed til musikken, til hinanden og til publikum.

M. Rexen er globetrotter, third culture child og har hjemme alle og ingen steder. Han bygger instrumenter selv og har rejst og levet med trommefolk i Indien og Pakistan.

I København bor han i en mongolsk yurt placeret på Christiania.
Henover sommeren kan han og bandet opleves på adskillige festivaler, bl.a. Roskilde Festival, Copenhagen Jazz Festival og Midsommer Festival.
Til efteråret udgiver han sit 3. fuldlængdes album ‘..and they danced’ og tager på sin første Danmarkstour. En unik mulighed for at opleve M. Rexen og hans ‘fremragende anarkistiske hippie gospel seance’ (Undertoner) i intime rammer.

Josa Barck

Josa Barck tager ‘Constant Gigging’ strategien til sig og rammer Danmark, Tyskland og Frankrig til efteråret og foråret.

Josa Barck er en ener i det danske musiklandskab. Med en musikalitet udover det sædvanlige udfordrer han, med lige dele lyst og evne, den
gængse popskabelon.

Det er svært ikke at tænke på bands som Animal Collective og Flaming Lips – når Josa Barck med en Beatles´k fornemmelse for melodier og en Dylan´sk fornemmelse for tekster
opbygger sit gigantiske psych-pop lydunivers, med kæmpestore synthflader, no bullshit trommer og en af DK´s mest pushy vokaler.

I efteråret 2018 udgav Josa Barck albummet ‘Keep Your Batteries Warm’ som fik en fantastisk modtagelse både i Danmark og i udlandet, og høstede en lang række positive anmeldelser i både indland og udland. Heriblandt Gaffa (DK), Mystic Sons (UK), Comeherefloyd (US) og Subway Magazine (DE).

Singlerne er blevet samlet op herhjemme af både P3 og P6, ligesom de har ligget i fast rotation på en lang række store tyske radiostationer i Berlin, Hamborg, München og Köln.

Efter albumudgivelsen har Josa Barck og det fire mand store band spillet en lang række koncerter i både Danmark og Tyskland. De har bl.a. været forbi Idealbar, Uhørt Festival, Stengade, musikcafeen, Hotel Cecil, Winterhude(Hamburg), Dunckerclub(Berlin), Volsbad (Flensborg), Madame Claude(Berlin) og landede desuden en plads i årets SPOT program.

Arrangementet og Kansas City er støttet af:
By- og Kulturforvaltningen, Odense Kommune