Metal Mekka – Plaguemace, Discorpse & Mite

2022/03/05 kl. 21:00
Forsalg: 80 kr. (inkl. alt) Dør: kr.
Dørene Åbner: 20:00

Plaguemace
Klokkeklang og knokkelklang. Uden sang. Den sidste lyd i byen efter pesten har den udryddet. I Guds tårn spilles melodien for alle som lyset ikke kunne redde. Og hvem vidste det var slut, da båden lagde til? En uge gik uden nogen hørte dommedag-urets evindelige tik. Først to. Så 60. For at blive hundred. Ja alle der i byen boede. Hvem kunne enden proklamerer. Ikke præsten, da benene var taget på nakken. Plaguemace ville være et godt bud. Som Yersenia Pestis i den voldsomste form, stopper volden med kroppen ikke. Tæv uddeles. Uden ende. Som når feberen dig rammer og pesten udklemmer dit liv. Døden bliver altfortærende i dit sind. Og man kan høre klamheden. Lugten fra bylderne presses ind i næsen af lydbølgerne fra det slagtende trommeartilleri. Vokalen lyder som forsangeren gurgler materien, der driver fra den befængte hud og diareen som pesten af kroppene driver ud. Det er voldsomhed og klamhed på mest fængende vis. Når kirkeklokkerne ikke længere holdes i klingende i magtesløse guders hus, vil Plaguemace sætte tonen, imens døden over landskabet forsætter sit ridt.

Discorpse
Discorpse blev dannet for et par år siden af en flok gamle venner med rødder omkring Varde og Esbjerg. ønsket var at spille dødsmetal fra dengang Bands som Obituary, Bolt thrower og Entombed stadig var nye.
Hvad der startede som et hyggeprojekt udviklede sig hurtigt til et band med et ønske om at komme ud på scenerne og gi den gas, men grundet corona skulle det vise sig at være mere end vanskeligt.
I stedet besluttede de sig for at indspille en Demo Ep. Essentielt for denne skulle være en ikke for poleret lyd og produktion. Ep’en skulle afspejle den inspiration som bandet finder i dødsmetal fra slutfirserne og start halvfemserne.
Marts 2021 blev Ep’en Dismemberment indspillet hos Kronborg studios Esbjerg skiven blev indspillet live på 2 dage og er ikke blevet overproduceret. Helt efter bandets ønske.
Dismemberment har fået rigtig fin modtagelse rundt omkring i verden.
Der har været nogle få udskiftninger i line up, men nu er Discorpse klar til at fyre den af live og første koncert i Esbjerg var for et udsolgt Konfus, hvor det begejstrede publikum blev rykket grundigt rundt.
Bandet er klar på at fyre den max af for de fynske metal hoveder.


Mite
Bærer du stadig skuffelsen over, at dine forældre synes tandfeen var noget være pjat og du derfor aldrig fik lov til gemme en tand? Så har jeg et godt råd! Lyt til Mite. Det er ikke fordi, jeg tror Mite tror på tandfeen. Denne slags myter må nødvendigvis lægge døden for foden af den virkelighed Mite brøler i møde. Nej, Mite vil give dig en uovertruffen mulighed for at lægge tænder under din pude. Enhver du finder i den mund. Kombinationen af aggression og tyngde klasker så hårdt, at selv curvestomping virker blid. Jeg ved absolut ikke, hvad bandets forsanger er vred over, men jeg ved jeg helst ikke vil være i observation. Galden og aggressionen vælter ud som en vandet ved en sprængt Hollandsk dæmning. Bliver der sagt kys kantstenen, vil du adlyde. Rytmesektion føles som kærtegn. Var du en jætte med hang til hård BDSM. Er man menneske kan mærke tænderne flække ethvert sekund der spilles.


Tidsplan:
Dør – 20.00
Mite – 21.00-21.45
Discorpse – 22.00-22.45
Plaguemace – 23.00-24.00

Billetpris er 40 kr. for Metal Mekka-medlemmer, 80 kr. hvis man ikke er medlem

Arrangementet og Kansas City er støttet af:
By- og Kulturforvaltningen, Odense Kommune