Rebecca Lou

Support: + [PSD]
lørdag 15. februar 2020 kl. 21:00
Forsalg: 70 kr. (ekskl. gebyr) Dør: 90 kr.

2019 har været et begivenhedsrigt år for den danske punk-rock trio Rebecca Lou . Bandets hårdtslående debutalbum ‘Bleed’ er blevet rost til skyerne i både dansk og tysk musikpresse. Singlen ‘No Surrender’ har som noget af det eneste danske rockmusik sparket døren ind til P3 og været i flittig rotation på stationen siden. Desuden indtog de i sommer Roskilde Festival og gjorde det med en sådan energi og indlevelse at Gaffa kvitterede med 6-stjerner og efterfølgende udnævnte koncerten til at være blandt årets bedste.
… . én ting er sikkert: den gaspedal, trioen havde trykket i bund ved kampstart, blev på intet tidspunkt sluppet under resten af koncerten. (Gaffa)

Bandets rå, uslebne, punkede rockhits med omkvæd, der sætter sig fast, og forsanger Rebecca L. Armstrong’s tryllebindende vokal har allerede taget Danmark med storm og er ved at åbne grænserne op for udlandseventyr i både Tyskland, Schweiz og England med 6-cifrede streaming-tal på Spotify og en netop afsluttet tour der blandt andet tog dem forbi Reeperbahn Festival og Waves Vienna .

Der er derfor garanteret en oplevelse af de helt særlige når bandet til februar vender tilbage til Danmark med speederen i bund og et liveband i stærkeste kampform.

[PSD]

Måske tænker du: “Skal man virkelig udtale bandnavnet ‘firkantparentes-start-p-s-d-firkantparentes-slut’?”, men nej, du skal såmænd bare udtale det ‘pissed’. Og ‘pissed’ beskriver egentlig meget godt, hvad der foregår, for musik og udtryk balancerer på en knivsæg mellem vrede og fordrukken bølleråberi. I hvert fald på overfladen, for selvom der er alvor bag samfunds- og politikerkritikken, og hvad der ellers kommer op af emner, så er det oftest pakket ind i ramsaltet sarkasme, der tipper faretruende i retning af indrømmet selvironi.

Punk er overskriften når musikkens veje skal beskrives, men allerede i underrubrikken vil man kunne læse om oldschool hardcore og streetpunk, og der vil sikkert også blive nævnt navne som Minor Threat, Black Flag og Dead Kennedys, hvor sidstnævnte nok rammer bedst i
forhold til den legesyge tilgang.
Hvis du tror punk ikke kan blive vildere end Blink 182, så bliver du nok forskrækket. Mener du man kun er punk hvis man har skidt GG Allin i munden, så bliver du nok skuffet. Kan du affinde dig med noget midt imellem, så lad os præsentere: [psd]