Red Warszawa

Support: GoatHawkBuffalo
2022/05/27 kl. 21:00
Forsalg: 110 kr. (inkl. alt) Dør: 140 kr.
Dørene Åbner: 20:00

RED WARSZAWA
“BIZARD TVANG I SVERIGE”
Red Warszawa er dygtige musikkere, meget inspireret af Mike Oldfield, Frank Zappa og Pink Floyd. Alle i bandet er konservatorieuddannede, med speciale i psykoakustik.


Hvordan smadrer man så bedst sin karriere. Jo… man spiller lorte-rock i 35 år og drikker samtidig så meget at man intet kan huske af det. Det er så her det bliver smart. For… så kan man jo godt bilde sig selv ind at man stadig har en gloriøs karriere foran sig. Med andre ord:
4 afdankede svedende gamle mænd med meget høje tanker om sig selv. Et Rudolph-Steiner musik-peek af højeste (eller laveste) klasse.


Bandet har for nyeligt skrevet og indspillet soundtracket til filmen “Bizar tvang i sverige”, en film om en svensk sex-forbryder. Bandet har også smidt soundtracket væk igen og kan ikke huske sangene.


Kom og syng med på sange som bandet ikke kan huske

GoatHawkBuffalo

GoatHawkBuffalo har gennem inspiration fra bands som The Sword, Clutch, Kyuss og Corrosion of Conformity fundet et fælles standpunkt i kærligheden til groovy sludge og tung stoner. Bandet er oprindeligt stiftet i 2014 og har eksisteret i sit nuværende format siden 2017.

Som en tunet rusten pickup-truck trukket op af den dybeste sump i Sydstaterne blot for at blæse for fuld smadder ud af en støvet ørkenvej i vesten kombinerer GoatHawkBuffalo elementerne fra den bluesy sludge med den støvede stoner for at skabe et lydbillede der sammensmelter disse to genrer på bedste vis.

GoatHawkBuffalo leverer en øredøvende gang whiskeyinduceret dommedagshøvl mens der uddeles hedonistiske highfives og skaller til højre og venstre, og der er mildest talt garanti for pandehår i nakken. Med drevne sydstatsgrooves og hjerteblod leverer GoatHawkBuffalo blytunge riffs og potent sludge.

Arrangementet og Kansas City er støttet af:
By- og Kulturforvaltningen, Odense Kommune