Sorthandsk + Natjager

Support:
14. maj 2022 kl. 21:00:00
Forsalg: 80 kr. (ekskl. gebyr) Dør: 110 kr.

SORTHANDSK

Fredag d. 17/09/21 udgav SortHandsk deres debutalbum ’SortHandsk’. Albummet er en kulminationen på en række af singleudgivelser, der har sat et markant aftryk på den danske rockscene. SortHandsk bringer nemlig noget nyt til bordet. Dels opererer trioen indenfor en genre, der ikke er og har været repræsenteret tilstrækkeligt på den danske musikscene, men også det lyriske univers og bandets mission om fokus på menneskelig tilstedeværelse og nærvær, giver genlyd i et unuanceret musiklandskab. Kort sagt Åndelig bevidsthed.

SortHandsk rummer 11 fantastiske numre, der hver demonstrerer bandets overlegne musikalske kvalitet, kombineret med en vilje og power om at trænge igennem til lytteren. Hvad enten det er gennem anlægget eller ansigt-til-ansigt over scenekanten. Den musikalske røde tråd er bundet op omkring Marwans skarpe og grænsesøgende flow, alt imens der leges med genreaspekter fra både rock’en og den hårde metal. Til Devilution udtalte Marwan:

Fokusnummeret på ’SortHandsk’ er singlen ’Fascist’. Fascist handler om at udøve selvtægt. Ikke i bogstavelig forstand, men mod den indre fascist, der findes i os alle og hersker hos nogle. Grundlæggende er sangens budskab et spørgsmål om selvransagelse og mantraet om, at peger man mod andre, peger tre fingre samtidigt ind mod en selv. Ransagelsen begynder hos en selv, før den kan gøre en forskel udadtil.

”I Danmark spiller man jo nærmest enten dødsmetal eller mainstream radiomusik. Groft sagt. Vi har bestemt os for, at det her er vores udtryk. Det er hårdt, tæt på metal, med insisterende rap. Der er ingen musiker, der skriver som jeg, og der er heller ingen, der kan tillade sig at gøre det. Det er endnu en grund til, at Sorthandsk er noget helt andet, end det du normalt hører fra danske bands.”

NATJAGER

Natjager er en smeltedigel af forskellige genrer. Bandet er blevet kaldt alt fra posthardcore til Cher metal, men Natjager er nu helt sin egen. De delte vandene voldsomt i det danske musikmiljø da de udgav deres første ep tilbage i 2017 og bandets brug af autotune er ikke for alle. Med tiden er haterne blevet mere stille og bandet huskes nu mere for deres energiske koncerter og eksplosive popnumre pakket ind i massiv guitar.

Bandet har teamet op med Jeppe Andersson ( Mø, Scarlet Pleasure, Christopher m.fl) og det kan i den grad høres. “At kende bølge fra hav” er videreudviklingen af Natjagers lyd. Det er Natjager som man kender dem, bare skruet op på 110 procent.

Den gode melodi, de voldsomme guitarer og den stramme rytmesektion er intakt, men det er tydeligt at høre der er blevet kælet mere for alle detaljer i deres kompliceret lydbillede.

Første single  “Skind & Ben” er ude og den 25. Marts udgives  anden single “Alt under himlen” på alle streamingtjenester.

Arrangementet og Kansas City er støttet af:
By- og Kulturforvaltningen, Odense Kommune