
Gør klar til en aften med uforfalsket og kompromisløs rock, når aarhusianske The Boy That Got Away og The Machine Knows rammer de danske landeveje og besøger Kansas City.
Du får stærke rocksange, du kan synge med på, hårdtslående musikalitet, og intenst sceneshow, når de to bands går på under lampeskæret. Det er ikke uden grund, at TBTGA og TMK sender tankerne tilbage på musikbroderskabet i 90’ernes Seattle. Men her får du det serveret i rammerne af et frisk, moderne pust anno 2022!
The Boy That Got Away har markeret sig som et af Danmarks ypperste rockbands siden deres selvbetitlede debutudgivelse i 2014. Det er siden blevet til yderligere to roste album, hvoraf sidste års Colossus tog de danske anmeldere med storm. Bandets mange singler er blevet flittigt spillet på MyRock, og trioen – bestående af Tim Alvin Boström, Mathias Gregersen og Casper Simonsen – har sågar spillet support for prominente navne som AC/DC, Dizzy Mizz Lizzy og Rival Sons.
TBTGA er uforfalsket og kompromisløs rock, hvor de stærkeste elementer fra rockens guldalder i 60’erne og 70’erne møder grungens vilde men melodiske rebelskhed.
DIPLOMATIC IMMUNITY
Diplomatic Immunity spiller rock’n’roll – og en fandens iørefaldende en af slagsen!
Diplomatic Immunity fremdyrker en fængende fusion af årtiers amerikansk og britisk rock af hårdtslående karakter. Bandet er garant for den larmende rocksang med den gode melodi, som du nynner med på. Diplomatic Immunity formår at give aktualitet og friskhed til rockformatet gennem et råt, kompromisløst swing og en sangskrivning, hvor bandets personligheder skinner igennem med sin direkte, ærlige og fandenivoldske facon.
Med bandets kompakte trioform sender de en mur af lyd, indeholdende en knivskarp guitar, råkarakteristisk vokal, et tordenvejr bag trommerne, bundet sammen af et Frankenstein monster af en bas!
Arrangementet og Kansas City er støttet af:
By- og Kulturforvaltningen, Odense Kommune
