
Tobias Trier har ord og toner i sin magt, når han vender hverdagslivet på vrangen og tager brydergreb med den moderne mands kvaler, laster og længsler. Det kan man opleve i en række iørefaldende melodier og finurlige tekster når han optræder lørdag den 7. september 2019 på Kansas City.
Tobias Trier debuterede i år 2000 med albummet ”Bag de blå persienner” og har sidenhen slået sit navn fast som en væsentlig sangskriver og entertainer på den danske musikscene. I 2017 udgav han sit 6. solo album ”Elektrisk regn”, som bl.a. blev ugens album på P4.
Senest har han udgivet albummet “Lige nu” med orkester-projektet Manifest i 2013 og solo-albummet Tyfon i 2017.
Tom Bjerg (solo)
Tom Bjerg som har en fortid som forsanger/sangskriver i bandet “Steric” Som vandt legendariske DM i Rock i 1999.
Efter i flere år at have skrevet på engelsk, har Tom brugt det danske sprog til at få teksterne helt tæt på sig selv, og har befriet sig fra de lyriske konventioner der ofte knytter sig til engelsksproget popmusik. Han rammer et poetisk nærvær som nemt og ubesværet skaber en relation til lytteren.
Et simpelt og autentisk tekstunivers som reflekterer over livet og parforholdet. Om turde at tage chancer og fortryde det man ikke fik gjort.
Et Tekstunivers som kunne være et sted mellem Tue Vest, Olesen – Olesen og Kenneth Thordal