Forlænget coronalukning

Kære alle, 

Vi er stadig meget berørte af situationen omkring coronavirus. Vi har tidligere rykket alle vores arrangementer indtil 30. marts og alle ansatte blev sendt hjem for at arbejde. 

I dag har regeringen valgt at forlænge alle politiske tiltag for at mindske spredning af coronavirus. De er blevet forlænget indtil 13. april – altså 2. påskedag. 

Det støtter vi selvfølgelig op omkring! 

Derfor bliver alle koncerter indtil 13. april rykket til nye datoer. 

Lige så snart vi ved mere og har alle aftaler på plads med bookere og musikere, melder vi de nye datoer ud. Men vi følte, at en hurtig udmelding efter dagens pressemøde var det bedste – så kan de nye datoer blive annonceret når alle detaljer er på plads. 

Alle der har købt billet til annoncerede koncerter i perioden indtil 13. april får automatisk deres billet refunderet!

Alle andre arrangementer i perioden bliver aflyst og hverdagsbaren i vores bar Kommunen bliver også holdt lukket. 

Generelt bliver alt aktivitet i huset sat på standby og vores ansatte fortsætter med at arbejde hjemmefra. 

Hvis du har spørgsmål er du mere end velkommen til at skrive til os på vores mail info@kansascity.dk

Vi vil gøre alt for, at denne periode med lock down bliver så kort som overhovedet muligt og vi igen kan ses over spændende musik og en kold øl i spillestedet. Vi er et hus, der normalt har mange mennesker på besøg – både i hverdagene fra musikere, der lejer øvelokale hos Odense Øvelokaleforening, samt gæster til vores koncerter i weekenden. 

Vi er derfor vant til meget social omgang med musikere, gæster og brugere af huset, og det er mærkeligt for os, sikkert ligesom det er for alle andre, at skulle afskære os fra hinanden og dyrke social distance. 

Vi glæder os til, at vi igen kan ses med jer alle og hinanden!
Indtil da passer vi på og følger alle anvisninger fra staten. 

Dbh alle os fra Kansas City